CHAR

CHAR er et sprit nyt band fra Thy, som bevæger sig i R’n’B genren med elementer fra både indie og pop. Forrest i bandet står Charlotte Rolighed, som med sin stærke vokal, styrer bandet i en retning som ka’ noget.

Bag hende ligger Anton Skovmose med sine store synth-flader, som underbygger Charlottes stærke melodier. Pulsen i bandet leveres knivskarpt af Jonathan Immersen på trommer og Martin Windfeld på bas. Med i bandet har de også Mads Bakke på guitar, som bringer krydderi til gruppens allerede solide sound i form af små melodier og til tider storladne guitarsoloer.

CHAR udgav i foråret 2018 deres længe ventede debutsingle, som kan høres herunder.